Individuelle rejser

Rejser til Turkmenistan

Turkmenistan er et af ​​de mere usædvanlige lande i Centralasien. Det er en spændende blanding af det helt moderne og det standhaftige traditionelle bredt ud på en vifte af attraktioner, der netop strækker sig fra gammel historie, gådefulde landskaber og interessante kulturer over nutidig civilisation.

Turkmenistans nuværende nærmest stille eksistens modsiger landets fortid, der var fyldt med resterne af nogle af verdens vigtigste civilisationer. Store dele af landet er stadig vildmark, og det giver den rejsende enestående muligheder for at komme væk fra alfarvej.

Man vil kunne se dinosaurfodspor og gaskratere, der sender sine flammende ildtunger direkte op ad et hul i jorden. Tag på camping i den golde og barske Kara-Kum ørken, der betyder Det Sorte Sand på originalsproget.

Kara-Kum dækker 90% af Turkmenistans samlede areal, så der er rigelig plads at brede sig på. Læg også vejen forbi de traditionelle landsbyer, mød pilgrimme på rejse og udforsk resterne af byerne, der engang lå langs Silkevejen. En rejse til Turkmenistan kombinerer absolutte højdepunkter med mindre kendte og lidt skæve perler, men samlet er det netop det, der gør det til en oplevelse i sin helt egen kategori.

Vi arbejder meget hårdt på at beskrive de enkelte regioner i Turkmenistan baseret på vores egen rejseresearch og unikke lokalkendskab.

Beskrivelserne bliver løbende lagt på hjemmesiden.

Hvis du inden da er interesseret i at vide mere om individuelle rundrejser i Turkmenistan kan du kontakte os for et konkret forslag til din rejse i Turkmenistan – Gæsternes oplevelser

Du er altid velkommen med spørgsmål og ønsker – happylama@happylamatravel.com

Lamanyt

Referencer