Individuelle rejser

Silkevejen

Usbekistan er uvilkårligt forbundet med Silkevejen som i det 15. og 16. århundrede blomstrede op som forbindelsesled og handelsrute mellem Fjernøsten, Det indiske subkontinent, Mellemøsten og Europa.

Silkevejen kan spores helt tilbage til det 2. århundrede, hvor den kinesiske ambassadør Zhang Qian besøgte landene i Centralasien på diplomatisk mission. Indtil da var Kina isoleret for omverdenen bag de store bjergkæder Tien Shan, Kunlun, Karakorum, Hindu Kush og Himalaya.

Byer som Ferghana, Tashkent, Samarkand, Bukhara og Khiva har alle en meget central placering på Silkevejen og er stadig i dag kulturelle smeltedigler. Nutidens befolkning bærer tydelig præg af at være af blandet blod. Nogle fremstår meget europæiske, andre kinesiske og atter andre arabiske.

Silkevejen virker stadig – Når man kører på de langstrakte landeveje gennem Usbekistans ørken er det ikke usædvanligt at se lastbiler indregistreret i Kina, Iran, Tyrkiet, Ukraine og sågar så langt mod vest som Litauen.

Det er ganske givet andre varer som transporteres på Silkevejen i dag, men da Silkevejen var befærdet af kamelkaravaner var tekstiler, primært silke, krydderier, keramik, krudt, porcelæn og sæbe de primære handelsartikler.

Silkevejen banede også vejen for kulturel udveksling af åndelige værdier båret frem af missionærer og pilgrimme. Der er derfor talrige kunstskoler, moskeer og madrassaer (Muslimske skoler)langs Silkevejen især i Usbekistan.

Ønsker du at besøge Silkevejen på din rejse i Usbekistan, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse til Usbekistan.

Bukhara
Ferghana Valley
Karakalpakstan
Khiva
Nuratau-Kyzylkum
Khorezm
Samarkand
Shakhrisabz
Silkevejen
Tashkent
Termez

Lamanyt

Referencer