Individuelle rejser

Amazonas

Amazonas: Verdens største regnskov. Området er på 6.8 mio km², og udgør over halvdelen af jordens regnskovsområder. Amazonas udgør 60 % af Perus samlede areal, men bebos kun af 5 % af befolkningen.

Verdens længste flod Amazonas har sit fjernest kendte udspring i Peru på vulkanen Mismis skråning lige nord for Colca Canyon, og betegnes officielt Amazonas, fra det sted hvor floderne Marañon og Ucayali løber sammen syd for Iquitos i Perus nordøstlige hjørne.

Nationalparken Manu: Ønsker du at prioritere Amazonas på din rejse til Peru, er Nationalparken Manu den mest oplagte mulighed. Intet andet sted i det sydlige Peru kan du opleve Amazonas så autentisk.

Manu ligger nordøst for Cusco og kan nås med både fly og bus. Du bør have minimum fem dage i området, da der er en del transport ad bifloder involveret. Jeg anbefaler, at der afsættes syv eller ni dage, hvilket er nødvendigt, hvis du vil opleve, når store flokke med hundredvis af farvestrålende papegøjer samles for at spise det mineralholdige ler på skråningerne ned mod floderne for at neutralisere de giftstoffer de optager gennem føden. Dette daglige ritual sker efter en nøje indstuderet rutine, som du kan opleve på nær hold.

Happy Lama Travels ture på 7 og 9 dage til Manu besøger Manus lidt besøgte ”Reserved zone”.

Manu Nationalparken er udnævnt som verdensarv af UNESCO, og anses for at være et af verdens mest mangfoldige områder hvad angår dyre og planteliv. Du vil konstant opleve mange dyr meget tæt på. Der er registreret mere end 500 fuglearter og mere end 200 pattedyrsarter i Manu, og der opdages løbende nye arter. Jaguarer, pumaer, anakondaer, tapirer, dovendyr, tukaner, kæmpeoddere, krokodiller og mange abearter er at finde blandt skovens konger. Vores guider i Manu er specialister i området og typisk uddannede biologer eller lignende.

Tambopata: Som rejsende med en almindelig dansk sommerferie i bagagen kan det være svært at prioritere tiden. Ønsker du at opleve Amazonas´ frodighed og fantastiske dyreliv, som står i stor kontrast til de rå Andesbjerge, er Tambopata i det Sydlige Peru det mest bekvemme sted, som samtidig huser et fantastisk dyreliv. Det tager ca. en times flyvning fra Cusco og ca. to timers flyvning fra Lima.

Du bør have minimum to hele dage i området. Udover det farverige fugleliv i området, kan du opleve eksem-pelvis Caymankrokodiller, fire forskellige abearter, flere forskellige skildpaddearter samt farverige kæmpesommerfugle. Hvis du er heldig, kan du også opleve både tapirer, jaguarer, dovendyr og anakondaer.

Iquitos: Med sine ca. 400.000 indbyggere er Iquitos Perus største jungleby og den by i verden med flest indbyggere, som du ikke kan køre til – Al transport ind og ud af Iquitos foregår med fly eller båd.

Iquitos har en voldsom nærmest “wild west” historie med op og nedgang pga. først gummi, siden olie og senest turisme. Dyrelivet omkring Iquitos er normalt ikke så intensivt som i eksempelvis Tambopata og især Manu nationalparken, og det er mere tydeligt at de lokale lever af turismen.

Området omkring Iquitos er berømt for sine shamaner fra Shipibostammen, som ved hjælp af gamle opskrifter på Ayahuasca, som frit oversat fra det gamle sprog Quechua betyder sjælevin, healer modtageren gennem lange seancer. En healingseance foregår typisk over 12 dage med forskellige rituelle og individu-aliserede behandlinger.

Happy Lama Travel organiserer ikke healingseancer, men har gennem en tidligere gæst kontakt til et velrenommeret healingforetagende to timers sejlads fra Iquitos. Såfremt det skulle have interesse, formidler vi gerne kontakten og sørger for din rejselogistik til Iquitos.

Pacaya-Samiria: Denne sande, uspolerede og meget lidt besøgte Amazonasperle er samtidig Perus største naturreservat og hjemsted for et hav af fuglearter og abearter, ligesom floddelfiner og krokodiller er almindelige. Pacaya-Samiria er svært tilgængelig, kræver meget planlægning, og besøges bedst ved at tage en båd fra den lille flække Yurimaguas ad Rio Marañon mod Iquitos – Eller modsat.

Ønsker du at besøge Amazonas, Manu, Tambopata, Puerto Maldonado, Iquitos og Pacaya-Samiria på din rejse i Peru, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse til Peru.

Lamanyt

Referencer