Individuelle rejser

Chiclayo

Chiclayo: Grundlagt i 1600-tallet af spanske missionærer på et sted, hvor vigtige handelsveje mødes mellem kysten, højlandet og junglen. Dette har gjort, at Chiclayo altid har været en velhavende handelsby.

Området omkring Chiclayo er kendt for sine heksedoktorer “brujos”, som på mystisk vis uddriver alle onde ånder. En disciplin, som tages meget seriøst i området, og en vaskeægte uddrivelse kan vare i ugevis.

Mercado Modelo er et af Perus mest interessante markeder, hvor der udbydes alt mellem himmel og jord. Det er specielt interessant at besøge “Mercado de brujos” – Heksedoktorernes marked, hvor de mærkvær-dige ingredienser til deres ligeså mærkværdige seancer fremskaffes.

Lord of Sipan/Lord of Sican: De vigtigste arkæologiske fund i Chiclayos omegn er uden tvivl kongegravene ved Sipan, som stammer fra Mochekulturen ca. 300-1200 og de samtidige kongegrave fra Sicankulturen.

Kongegravene ved Sipan blev opdaget næsten intakte så sent som i 1989, og der blev i løbet af udgravningerne fundet yderligere uåbnede grave, hvor den mest betydningsfulde grav helt åbenlyst var en kongegrav. Selv ligets sandaler var lavet af ædelt metal, da han aldrig behøvede at gå, men blev båret.

De to fantastisk smukke museer indeholder enestående samlinger fra de to grave og kulturer.

Tucume: Et andet vigtigt fortidsminde i omegnen af Chiclayo er Tucume pyramiderne, som stammer fra Chimukulturen og er bygget i 1100-tallet. Området består af 26 lerpyramider og andre ceremonielle konstruktioner opført i ler. Pyramiderne er ikke endeligt udgravet endnu og ligner mest af alt jordhøje.

Udgravninger har afsløret detaljerige vægge, rige grave og en vidnesbyrd om, at Chimufolket kom vidt omkring. Der er fundet artefakter, som stammer fra Ecuador, Chile og Panama samt illustrationer, som er identiske med illustrationer på Påskeøen langt ude i Stillehavet.

Ønsker du at besøge Chiclayo, Lord of Sipan/Lord of Sican og Tucume på din rejse i Peru, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse til Peru.

Lamanyt

Referencer