Individuelle rejser

Den Hellige Dal

Inkaernes Hellige Dal: Urubambaflodens smukke og frodige dal kaldes også for Inkaernes Hellige Dal pga. de mange betydningsfulde inkatempler. Templerne i Pisac og Ollantaytambo er de væsentligste.

Andre mindre kendte attraktioner er de fantastiske saltterrasser ved Maras og ”landbrugsforsøgsstationen” Moray. Chinchero, Moray og Maras kan arrangeres som en fin lille halvdagstur fra Cusco.

Templet i Pisac: Beliggende på bjerget Intihuatana ca. 30 km fra Cusco. Ruinen er et fantastisk eksempel på inkaernes måde at integrere tempel, forråd, fæstning og landbrug i den omgivende geografi. Området huser desuden et gammelt astronomisk observatorium og en stor inkagravplads. Der er flere adgangsveje til ruinerne, men den mest spektakulære er en stejl vandresti fra Pisac by.

Templet i Ollantaytambo: Et af de få steder, hvor inkaerne oplevede at vinde et slag mod de spanske koloniherrer. Selvom glæden var kort fik stedet stor symbolsk betydning og nævnes den dag i dag med slet skjult stolthed. Byen Ollantaytambo er desuden det bedste sted at observere inkaernes byplanlægning med smalle brostensbelagte gader fra 1400-tallet.

Pga. Ollantaytambos kompleksitet, smukke inkabygninger kombineret med den moderne by, landbrugets store betydning og den tidligere religiøse og militærstrategiske betydning, betragtes byen af mange forskere og historikere som et af verdens største ”levende” museer.

Fra Ollantaytambo er det muligt at vandre over Urubambafloden via en gammel inkabro til det stenbrud som Ollantaytambotemplet blev brudt fra – På vejen går du forbi mange store efterladte stenblokke.

Chinchero: “El Pueblo Del Arco Iris – Regnbuebyen” er et strålende eksempel på hvordan de spanske koloniherrer hånede lokalbefolkningen ved at bygge deres egne bygninger ovenpå Inkafundamenterne. I Chinchero er den kristne kirke sågar bygget direkte ovenpå det gamle inkatempel.

Ønsker du at besøge Den Hellige Dal, Pisac, Ollantaytambo, Chinchero, Moray og Maras på din rejse i Peru, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse til Peru.

Lamanyt

Referencer