Individuelle rejser

Titicacasøen

Titicacasøen: Verdens højest beliggende navigerbare sø har stor betydning for peruanernes selvopfattelse, da det iflg. legenden var her, den første inka Manco Capac, søn af solguden Inti, satte fod på jorden.

Området omkring Titicacasøen er netop derfor et af Perus mest originale og traditionsrige områder og lokalsprogene Aymara og Quechua tales i højere grad end spansk. En af de helt store oplevelser på rundrejsen i Peru er at overnatte hos en lokal familie på Amantani.

De Flydende Sivøer (Islas Flotantes): Øerne er lavet af mange lag Totorasiv, som gradvist rådner nedefra og erstattes med nye lag. Øerne er bundet sammen med reb og fastgjort til søens bund med træpæle. Øerne er enestående i verden, og en vidnesbyrd om at mennesker tilpasser sig miljøet, på trods af at det kan virke nærmest umuligt. For disse øers beboere er Titicacasøens Totorasiv en forudsætning for tilværelsen. Udover at blive anvendt til at bygge øer med anvendes sivene desuden til at bygge både og huse af, og de udgør samtidig en vigtig bestanddel af kosten.

Amantani: Den største og mindst besøgte af de to større øer på Titicacasøen er en lille oase af ro og harmoni. Der er ingen veje eller motoriserede køretøjer. Befolkningen virker ved første øjekast harmonisk og lykkelig uden den moderne verdens stress og stræben efter materialisme. Der er otte små samfund på øen, der fungerer som små kooperative enheder, hvor alle hjælper alle med at dyrke marker, passe dyr osv.

Taquile: Taquile ligger en lille times sejlads fra Amantani. De to øer virker umiddelbart meget ens, først og fremmest pga. roen og den manglende trafikstøj. Indbyggerne på Taquile er meget bevidste om deres tilhørsforhold og gifter sig sjældent med folk fra andre øer eller fastlandet. De taler desuden Quechua, hvor indbyggerne på de andre øer taler Aymara.

Taquiles befolkning har en lang nedarvet tradition for fremstilling af traditionsrigt farverigt tøj, som indikerer social status. Det er endda muligt at se, hvorvidt en mand er ugift, gift, eller enkemand alene på huens farve.

Ønsker du at besøge Titicacasøen, De Flydende Sivøer, Amantani og Taquile på din rejse i Peru, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse til Peru.

Lamanyt

Referencer