Isla Española

Isla Española er en af Galapagosøernes ældste, smukkeste, mest dramatiske og fascinerende øer med to besøgssteder Punta Suarez og Gardner Bay.

Punta Suarez er placeret på den vestlige side af Española. Ruten er omkring 1.700 meter og tager ca. to timer. På denne vandretur oplever du en meget stor variation af dyreliv, hvor den karismatiske albatros er et absolut højdepunkt – Klodset på landjorden, men fantastisk i luften.

Du vil opleve en ”Albatros Airstrip” langs Punta Suarez ruten. Albatrossen letter ikke fra jorden som fugle normalt gør. Albatrossen kaster sig tilsyneladende frygtløs kamikazeagtigt ud over klippekanten, hvorefter den yndefuldt får luft under vingerne.

Albatrossen er endemisk på Española, men har også været rapporteret på Isla de la Plata nær den ecuadorianske kyst. Albatrosser observeres primært mellem april og november.

Du vil også opleve et naturligt blowhole, hvor bølgerne presses godt 20-25 meter op i luften.

Meget af dyrelivet på Española er endemisk. De stedlige Marine Iguanas har en turkis farve med indslag af rød i yngletiden. Mockingbirds, firben og et antal Darwinfinker betragtes også som endemiske på Española.

Españolas Mockingbird har sågar udviklet kødædende adfærd og lever af havfugleæg, søløvemoderkager og nyfødte skildpadder.

Gardner Bay på Españolas nordkyst udmærker sig ved en smuk sandstrand med en stor søløvekoloni. Gardner Bay er desuden et yndet ynglested for havskildpadder.

Marinelivet ud for den lille ø Isla Gardner indbyder til snorkling og dykning, da du bla. kan opleve Hvidtippede hajer, hammerhajer, rokker og havskildpadder.

Ønsker du at besøge Española på din rejse på Galapagosøerne, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse eller et cruise til Galapagos.

Isla Baltra
Isla Española
Isla Fernandina
Isla Floreana
Isla Genovesa
Isla Isabela
Isla San Cristobal
Isla San Salvador
Isla Santa Cruz
Isla Santa Fe
Isla Seymour

Lamanyt