

Isla Floreana
Floreana er en af Galapagosøernes mest interessante øer, både hvad angår natur og dramatisk historie.
Galapagosøernes første indbygger var Patrick Watkins, en irsk sømand, som nådesløst blev efterladt på Floreana i 1807, hvor han boede i to år, før det lykkedes ham at stjæle en båd og sejle til Guayaquil.
Puerto Velasco Ibarra med ca. 150 indbyggere indbyder næsten til økuller og måske netop økuller var årsagen til et af Galapagosøernes største uopklarede mysterier – En bizar gyserhistorie, som involverer excentriske tyske indvandrere, mystiske forsvindinger, baronesser og en vegetar som omkom af kyllingeforgiftning.
I 1930´erne ankom, uvist af hvilke årsager, tre grupper tyskere til Floreana – En baronesse ledsaget af hendes tre elskere, Vegetaren Dr. Friedrich Ritter, som havde været så fremsynet at få fjernet alle sine tænder før afrejsen fra Tyskland for at undgå tandproblemer samt Hr. og Fru Wittmer – Et ungt par fra Køln.
På trods af deres fælles ophav var der store gnidninger mellem grupperne. Baronessen og en af elskerne forsvandt pludseligt sporløst, en anden elsker døde i en kontroversiel bådulykke og den erklærede vegetar Dr. Ritter døde efter at have fortæret en forgiftet kylling ! – De eneste som gik fri for ulykker var det unge par.
Det er aldrig blevet opklaret, hvad der skete på isolerede og fjerntliggende Floreana. Fru Magret Wittmer drev et hostal i Puerto Velasco Ibarra, indtil hun døde som 95-årig i år 2000 uden at kaste nævneværdigt lys over begivenhederne. I dag drives det samme hostal videre af Magret Wittmers datter og barnebarn.
Post Office Bay er lidt en kuriositet på Galapagosøerne. I 1793 satte en hvalfanger en tønde op som forbipasserende søfolk kunne lægge post i, og tage det post med som var adresseret til deres hjemlande. En sjov tradition som i dag holdes i hævd af turisterne, der med stor iver leder efter postkort til hjemlandet.
Floreanas bizarre og bemærkelsesværdige historie er selvfølgelig ikke det eneste interessante ved øen. Floreana er uden tvivl en af de mest bemærkelsesværdige øer hvad angår flora og fauna.
Ønsker du at besøge Floreana på din rejse på Galapagosøerne, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse eller et cruise til Galapagos.
Isla Baltra
Isla Española
Isla Fernandina
Isla Floreana
Isla Genovesa
Isla Isabela
Isla San Cristobal
Isla San Salvador
Isla Santa Cruz
Isla Santa Fe
Isla Seymour