Isla Isabela

Søhesteformede Isla Isabela er opkaldt efter den spanske dronning, som sponsorerede Cristoffer Columbus´ togter og er Galapagos øgruppens største ø – Næsten 100 km. fra nord til syd.

Isla Isabela er en fascinerende og afvekslende ø med et væld af oplevelsesmuligheder og Jan Tvernøs absolutte favoritø, når det kommer til øbaseret ophold, hvilket udover de mange muligheder også skyldes den afslappede og nærmest caribiske feel-good atmosfære i hovedbyen Puerto Villamil med blot 2.000 indb. Puerto Villamil har den der helt særlige og fuldstændigt ubeskrivelige ”End of the road” følelse over sig.

I umiddelbar nærhed af Puerto Villamil er der mulighed for at snorkle ved Concha de Perla, opleve de forskellige typer mangrove i Los Humedales, tjekke en Iguana Crossing, opleve flamingoer i en lille lagune, observere det store arbejde der lægges i bevaring af kæmpeskildpadder i Arnaldo Tupiza breeding Center, besøge de små rev Islas Tintoreras, hvor du udover de obligatoriske søløver bla. kan se Marine Iguanas, Galapagospingviner og Hvidtippede hajer på lavt vand.

Du har også mulighed for at besøge Muro de las Lágrimas (Tårernes mur), der står som et bizart vidnesbyrd om, hvor galt ting kan gå når en mand får uindskrænket magt langt væk fra ansvarlige myndigheders opsyn.

Isabela var en fangekoloni fra 1946 til 1959, hvor den stedlige kommandant mente, at fangerne skulle opføre en mur i lavasten som hans eftermæle. Muren er ca. 100 meter lang, seks meter høj og tre meter bred. Mange fanger døde i processen, før galskaben blev stoppet i 1959 efter et fangeoprør.

Isla Isabela er i lighed med Isla Fernandina en af øgruppens mest vulkansk aktive øer. Der ligger syv aktive vulkaner på øen fordelt med jævne mellemrum fra nord til syd. Volcán Ecuador, Volcán Wolf, Volcán Darwin, Volcán Alcedo, Volcán Sierra Negra, Volcán Chico og længst mod syd Volcán Cerro Azul. Volcán Wolf er Galapagosøernes højeste punkt 1.707 moh.

Volcán Sierra Negra, Volcán Chico og sulfurstrømmen Mina de Azufre er mål for fascinerende vandre eller rideture gennem alsidige og afvekslende landskaber eventuelt kombineret med camping.

Ønsker du at besøge Isabela på din rejse på Galapagosøerne, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse eller et cruise til Galapagos.

Isla Baltra
Isla Española
Isla Fernandina
Isla Floreana
Isla Genovesa
Isla Isabela
Isla San Cristobal
Isla San Salvador
Isla Santa Cruz
Isla Santa Fe
Isla Seymour

Lamanyt