Isla Santa Cruz

Isla Santa Cruz – Galapagosøernes mest centrale ø med den største befolkning, de mest udviklede turistfaciliteter og øgruppens logistiske midtpunkt med omdrejningspunkt i Puerto Ayora med ca. 18.000 indbyggere samt et ukendt antal dovnende søløver, soldyrkende marine iguanas og havneinspicerende pelikaner.

I udkanten af Puerto Ayora finder du berømte Charles Darwin Research Center, som blev etableret i 1964 – Fem år efter, at Parque Nacional Galápagos blev en realitet. De to uafhængige institutioner arbejder tæt sammen med det formål at forske i, uddanne i, beskytte og genoprette det unikke dyreliv på Galapagos.

Med et team på over 200 videnskabsmænd, forskere, studerende og frivillige fra hele verden, er Charles Darwin Research Center meget dedikeret til at bevare øernes følsomme økosystem. Der forskes ikke udelukkende i naturvidenskab, men også i relaterede og komplekse emner som klimatologi, evolutionær biologi og populationsgenetik.

Du får en god indsigt i det store arbejde, der foregår bag de unikke oplevelser, som du står hver dag står overfor under dit ophold på Galapagosøerne. Indtil for nylig kunne du møde Lonesome George – Den eneste tilbageværende kæmpeskildpadde af subarten Pinta. Siden 1972 er der, desværre uden held, gjort mange forsøg på at få Lonesome George til at parre sig med nært beslægtede subarter og hans art er nu endegyldigt uddød.

Isla Santa Cruz har meget andet end forskning at byde på, og tager du en tur op i det fugtige højland kan du opleve kæmpeskildpadderne i deres naturlige frodige omgivelser i El Chato Tortoise Reserve og den privatejede Rancho Permiso. Du kan også opleve den bizarre og lettere klaustrofobiske oplevelse at gå gennem en 800 meter underjordisk lavatunnel.

Isla Santa Cruz har mange muligheder for kystnær snorkling og dykning samt mountainbike, ridning og camping, ligesom et besøg til nordkystens meget omfattende mangrove giver dig mulighed for at observere havskildpadder, hvidtippede hajer, hejrer og fiskende pelikaner som fra stor højde kaster sig frygtløst mod vandoverfladen, som de penetrerer som præcise projektiler.

Ønsker du at besøge Santa Cruz på din rejse på Galapagosøerne, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse eller et cruise til Galapagos.

Isla Baltra
Isla Española
Isla Fernandina
Isla Floreana
Isla Genovesa
Isla Isabela
Isla San Cristobal
Isla San Salvador
Isla Santa Cruz
Isla Santa Fe
Isla Seymour

Lamanyt