Amarbayasgalant
Amarbayasgalant Khiid ligger i det nordlige Mongoliet tæt på de store byer Bulgan og Erdenet og anses for at være blandt de tre mest betydningsfulde buddhistiske klostre i Mongoliet sammen med Erdene Zuu Khiid i Kharkorin og Gandan i Ullaanbaatar.
Amarbayasgalant er især kendt for sin arkitektur men har samtidig en spektakulær oprindelseshistorie. Amarbayasgalant blev oprettet efter ordre af Manchukejseren Enkh-Amgalan Khan, der besluttede at bygge et kloster, der skulle huse de jordiske rester af Zanabazar. Kendt som “Steppernes Michelangelo”.
Undur Geghen Zanabazar (1635-1723) var en af de største spirituelle lærere i Mongoliet, en verdensberømt skulptør, maler, digter og forfatter.
Zanabazar grundlagde mange templer og klostre, og spredte derved Buddhas lære på tværs af Mongoliet. Blandt hans mange bedrifter huskes Zanabazar nok bedst for sine bronzestatuer. Hans bronzestatuer er nu udstillet på flere museer i Ulaan-Baatar. Zanabazar døde i Beijing i 1723 og hans mumificerede krop blev stedt til hvile i Amarbayasgalant i 1779.
Ifølge legenden sendte Enkh-Amgalan Khan et hold af sted til Mongoliet for at finde en passende placering til et tempel. I dalen ved floden Iven fandt de en lille dreng og en lille pige, der legede sammen. Da de blev spurgt om deers navne, svarede drengen “Amar”, der betyder lykke eller fred og pigen svarede “Bayasgalant”, der betyder glæde eller fornøjelse.
Disse meningsfulde navne i denne afsidesliggende egn ledte dem til beslutningen om at bygge det nye kloster her, og de kaldte det Amarbayasgalant. Ifølge legenden blev Amar og Bayasgalant begravet i klosterets forgård. I dag bor der omkring 60 munke inden for Amarbayasgalants mure.
Ønsker du at besøge Amarbayasgalant på din rejse i Mongoliet, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse til Mongoliet.
Altai
Amarbayasgalant
Bayanzag
Dariganga
Gobiørkenen
Gorkhi-Terelj
Gurvan Saikhan
Kharkhorin
Khentii
Khorgo-Terkhiin
Khustain Nuruu
Khövsgöl Nuur
Naadamfestivalen
Ongiin Khiid
Sainshand
Tsagaan Suvraga
Tsetserleg
Ullanbaatar
Uushigiin Uver