Gobiørkenen

Hollywoodfilm har altid givet et billede af, at Gobiørkenen er en sandørken som Sahara. Sandheden er imidlertid, at kun 5 % af ørkenen er sandklitter. Resten er klipper og kratområder. Det skyldes, at Gobiørkenen i kraft af den nordlige breddegrad den ligger på og højtliggende terræn og kløfter, der kan være dækket af is og sne indtil midsommer, er en kold ørken med ekstreme ændringer i temperatur.

Trods områdets tilsyneladende fjendtlighed er Gobi også hjemsted for tusindvis af sorthalede gazeller, ca. 80.000 tamme kameler og 50 % af de fuglearter, der er registreret i Mongoliet findes her. Her er også sjældnere dyrearter, herunder sneleoparder, Gobibjørne og Gobiulve.

Dalanzadgad er hovedstad i det sydligste Ömnögovprovins der med en befolkningstæthed på kun 0,3 person pr. kvadratkilometer er et af verdens tyndest befolkede områder. Ömnögov er 165,000 kvadratkilometer (fire gange så stort som Danmark) med kun 46,000 indbyggere, hvoraf 25 % bor i Dalanzadgad. Gobi betyder “vandløst sted” og strækker sig fra øst til vest i det sydlige Mongoliet.

En stor del af Gobiørkenens store naturlige seværdigheder er at finde i nationalparken Gurvan Saikhan.

Ønsker du at besøge Gobiørkenen på din rejse i Mongoliet, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse til Mongoliet.

Altai
Amarbayasgalant
Bayanzag
Dariganga
Gobiørkenen
Gorkhi-Terelj
Gurvan Saikhan
Kharkhorin
Khentii
Khorgo-Terkhiin
Khustain Nuruu
Khövsgöl Nuur
Naadamfestivalen
Ongiin Khiid
Sainshand
Tsagaan Suvraga
Tsetserleg
Ullanbaatar
Uushigiin Uver

Lamanyt