Khentii

Khentiregionen i Mongoliets fjerntliggende og bjergrige nordøstlige hjørne, hvor vejene kan være barske, men landskabet berigende står meget centralt i Mongolernes bevidsthed, da det var her Djengis Khan blev født, levede og døde.

Khentii Aimag rummer en stor mangfoldighed af plante- og dyrelivet i Mongoliet. Den er rig på vilde bær samt forskellige former for medicinske urter. Khentii er også hjemsted for den truede moskushjort, elge, brun bjørn, ulv, los, grævling, jærv, væsel, zobel, rådyr, elg og egern. Hvide gazeller, ræve, steppe ræve, murmeldyr og harer krydser også steppen og dens græsarealer.

Der er desuden mange arter af fugle, herunder sangsvaner, skestorke, store hvide hejrer og rovfugle. Landet rummer mineralressourcer, såsom guld, sølv, røgfarvet kvarts, asbest, tungsten, kul, jernmalm, tin og kobber.

Dadal County er fødested for den legendariske Djengis Khan eller Temujin som var hans barndomsnavn. Det er her legender blander sig med historien og omvendt. Du rejser omkring i den mongolske kulturs vugge, og samtidig får du alle de spændende legender, der er knyttet til den mest berømte Mongols fødsel, opvækst, liv og død.

Området er præget af at det er nomadefolk der er her. Her er ingen enorme paladser og mindesmærker. Til gengæld spiller naturen en stor rolle i legenderne. Blandt de mange steder vi besøger er det påståede fødested for Djengis Khan – Deluun Boldog Mountain, floden Bayan, hvorfra han drak osv. Legenderne tager afsæt i historien om fødslen af Temujin i 1162.

På tidspunktet for hans fødsel var det mongolske imperium blot en ustabil konføderation af rivaliserende stammer. Temujin oplevede stor uretfærdig igennem hans tidlige år, og han voksede op og blev en frygtet kriger med det dedikerede mål at forene mongolerne.

Han bekæmpede rivaliserende stammer, dræbte lederne og optog de overlevende i sin egen klan, indtil han kunne erklære “Yeke Mongol Ulus” – Den Store Mongolske Nation. Han tog navnet Djengis Khan i 1206.

De fleste mennesker opfatter Djengis Khan som en blodtørstig nådesløs kriger, men han var også en meget fremsynet leder og en stor lovgiver. Det meste af det mongolske imperium blev erobret igennem forhandlinger med store fordele for befolkningen, hvis de tilsluttede sig imperiet uden kamp.

Khan Khentii bjergkæden ligger mellem den eurasiske nåleskov og den centralasiatiske tørre steppe og genererer mere end 70 floder af forskellige størrelser hvor Onon Gol er helt central.

Klostret Baldan Baraivan Khid er omgivet af fire bjerge. Hvert af dem siges at ligne et dyr: en løve mod øst, en drage mod syd, en tiger mod vest og en Garuda (Mystisk fuglelignende væsen fra hinduistisk og buddhistisk mytologi) mod nord.

Klosteret blev grundlagt i sidste halvdel af det attende århundrede af en lama ved navn Tsevendorj. Nogle kilder angiver, at navnet Baldan stammer fra tibetansk og betyder “Find en himmel”.

Det blev et af de tre største og vigtigste klostre i Mongoliet. Det havde 64 døre, 164 søjler og 30 vinduer i hovedtemplet. Det oprindelige tempel blev ødelagt under de kommunistiske forfølgelser i slutningen af 1930´erne og det betydningsfulde maleri – ”The Red Jamsram” blev ødelagt.

Ønsker du at besøge Khentii på din rejse i Mongoliet, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse til Mongoliet.

Altai
Amarbayasgalant
Bayanzag
Dariganga
Gobiørkenen
Gorkhi-Terelj
Gurvan Saikhan
Kharkhorin
Khentii
Khorgo-Terkhiin
Khustain Nuruu
Khövsgöl Nuur
Naadamfestivalen
Ongiin Khiid
Sainshand
Tsagaan Suvraga
Tsetserleg
Ullanbaatar
Uushigiin Uver

Lamanyt