Cochabamba
Cochabamba ligger centralt placeret i Bolivia i dalen med samme navn. Cochabamba er Bolivias fjerdestørste by med ca. 1 mio. indbyggere og en økonomisk dynamo for landet. Byen benævnes ofte som “Det evige forårs by” eller “Havebyen” pga. den konstante forårsagtige temperatur.
I Cochabamba finder du La Cancha, Sydamerikas største udendørs marked, som holder åben syv dage om ugen, med onsdag og lørdag som de travleste dage. Her handles alt fra heksetalismaner til fladskærme og alverdens elektronik. Markedet er organiseret og inddelt i områder, afhængig af hvilke varer, der sælges.
På toppen af San Pedro bakken finder du den 33,4 meter høje Kristusstatue – Cristo de la Concordia. Statuen er den højeste af sin art i verden – Mange mener fejlagtigt, at det er Kristusstatuen i Rio de Janeiro, Brasilien som er præcis 33 meter – En meter for hvert af Jesus´ leveår. Argumentet for at lave statuen 40 cm. Højere er at Jesus menes at være lidt mere end 33 år gammel – Lyder lidt som en dårlig undskyldning for at overgå Rio de Janeiros ikoniske statue. Du kan klatre op i statuen for en enestående udsigt over byen.
Cochabamba er hjemsted for mange smukke og arkitektonisk interessante romersk-katolske kirker herunder Convento de San Francisco opført i 1607. Convento de San Francisco er ekstraordinær idet kirkens interiør er lavet af regnskovstræ og alteret er fabrikeret af bladguld. Facaden på Cochabambas katedral på byens hovedplads afspejler en fusionsarkitektonik af spansk barok og oprindelige lokale arkitektoniske stilarter.
Convento de Santa Teresa: En historie for sig – Et strengt carmelitternonnekloster, hvor nonner levede fuldstændig isoleret fra den omgivende verden indtil 1960, hvor Vatikanet erklærede forholdene for umenneskelige og klostret moderniseret. Der var gennem tiderne et stort pres på familiernes førstefødte datter om at blive optaget i ordenen, da det efter sigende skulle sikre hele familien plads i himmeriget.
En praksis som selvfølgelig affødte stor korruption og skabte en feudal rangorden indenfor murerne hvor døtrene af de fattigste familier i praksis levede som slaver for døtrene af mere velstående familier.
Ønsker du at besøge Cochabamba på din rejse i Bolivia, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse til Bolivia.
Amazonas
Che Guevara Trail
Cochabamba
Copacabana
Cordillera Real
El Fuerte
Jesuitterruten
La Paz
Oruro
Potosí
Salar de Uyuni
Santa Cruz
Sucre
Tarabuco
Tarija
Titicacasøen
Tiwanaku