

Potosí (Cerro Rico)
Potosí – Bolivias og ikke mindst de spanske erobreres skatkammer. Da sølvproduktionen var på sit højeste var Potosí Sydamerikas største og rigeste by og hele dens historie er på godt og ondt forbundet med minedriften i Cerro Rico – Den rige bakke. Som enhver boomtown har Potosí oplevet store opture og store nedture. Da sølvproduktionen var toppet og selvstændighedsbølgen skyllede henover Sydamerika, faldt befolkningen på meget kort tid fra 200.000 til blot 10.000 indbyggere.
Potosí blev grundlagt i 1545 på en gudsforladt, kold og vindomsust 4.000 meter høj højslette straks efter opdagelsen af sølv og er i dag en smuk kolonial by med mange velbevarede bygninger og kirker langs de smalle gader. Potosí blev anerkendt som UNESCO verdensarv i 1987.
Minedrift i Cerro Rico: Cerro Rico var i mange år Spaniens vigtigste indtægtskilde og ifølge legenderne har spanierne udvundet så meget sølv, at de kunne bygge en bro hele vejen til Spanien og stadig have sølv at transportere tilbage til moderlandet. Spanierne var skruppelløse og over 8 mio. slaver omkom i Cerro Ricos miner og den tilhørende industri gennem tre århundreder. Det svarer til 75 mennesker om dagen i 300 år !!
I dag er minedriften overtaget af kooperativer og arbejdet foregår stadig nogenlunde på samme måde som i 1600-tallet. Minearbejderne frister en hård og kummerlig kamp for kortvarig overlevelse med håbet om det store fund i minens farlige mørke dyb – Et besøg som sætter debatten om velfærdssamfund i perspektiv.
Hver dag starter med Challaritualet – En ofring af kokablade, alkohol og cigaretter til mineguden/dæmonen Tio som ejer minen og dens indhold. De overtroiske minearbejdere er meget frygtsomme og respektfulde overfor Tio. Det er kutyme at medbringe gaver i form af alkohol, kokablade og cigaretter til minearbejderne.
Casa Nacional de Moneda: Et af Sydamerikas fineste museer har en smuk og spændende historisk udstilling omhandlende møntproduktionen baseret på sølvudvindingen i Cerro Rico. Møntproduktionen startede allerede i 1572 og fortsatte helt indtil 1953, hvor Bolivia påbegyndte import af mønter fra Chile. Mange af de originale heste-og æseldrevne prægemaskiner udstilles i kælderen.
Ønsker du at besøge Potosí, Cerro Rico og Casa Nacional de Moneda på din rejse i Bolivia, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse til Bolivia.
Amazonas
Che Guevara Trail
Cochabamba
Copacabana
Cordillera Real
El Fuerte
Jesuitterruten
La Paz
Oruro
Potosí
Salar de Uyuni
Santa Cruz
Sucre
Tarabuco
Tarija
Titicacasøen
Tiwanaku