Individuelle rejser

Galapagosøerne

Galapagosøerne – Ubetinget et af verdens mest fascinerende og unikke rejsemål. De skal ses og opleves og kan ikke retfærdiggøres gennem beskrivelse.

Galapagosøerne giver dig meget unikke oplevelser, da det er muligt at komme helt tæt på øgruppens unikke og ekstremt varierede dyreliv samtidig med at øgruppen er arnested for vores nutidige livsopfattelse. Øerne blev berømte, da en ung forsker – Charles Robert Darwin besøgte øerne i 1835 og udviklede sin berømte evolutionsteori udgivet i den revolutionerende bog ”The Origin of Species by Means of Natural Selection”

Øerne har, siden de blev skabt af vulkaner som sendte enorme mængder lava op fra havbunden, ligget isoleret gennem årtusinder i Stillehavet godt 1.000 km. fra Ecuadors kyst og dyrelivet har tilpasset sig forholdene på de enkelte øer. Darwins studier af finker fra de forskellige øer ledte ham til den konklusion at arternes udvikling var en tilpasning til de lokale forhold, da finkernes næb var tilpasset den fødekilde som var tilgængelig på de respektive øer. På Santa Cruz kan du besøge Charles Darwin Research Center.

Mange forbinder Galapagosøerne med dyre cruisebåde men en anden måde at opleve Galapagosøerne på er at overnatte på de øer hvor det er muligt (Isla Santa Cruz, Isla Isabela, Isla San Cristóbal, Isla Floreana) og derfra deltage i dagture til gode dyreobservationssteder.

Dyrelivet på Galapagos er pga. den langvarige isolation praktisk talt ligeglad med mennesker, og det er ikke usædvanligt at dovne søløver ligger og flyder på bænkene i hovedbyen Puerto Ayora på Isla Santa Cruz, så uanset hvordan du vælger at besøge Galapagos er der garanti for tæt kontakt med det spændende dyreliv.

Galapagosøerne tilhører dyrene og der er strenge regler for hvordan du skal opføre dig, når du besøger de forskellige øer. Der er bl.a. lavet stier som det er strengt forbudt at forlade, ligesom det selvfølgelig er strengt forbudt at fodre og på anden måde have direkte kontakt med dyrene.

Ønsker du at besøge Galapagosøerne på din rejse i Ecuador, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse til Ecuador.

Amazonas
Avenue of Volcanos
Baños
Cotopaxi
Cuenca
Galapagos
Guayaquil
Ingapirca
Loja
Machalilla
Mindo
Otavalo
Quillotoa
Quito
Riobamba
Ruta del Sol
Tinalandia
Vilcabamba
Zaruma
Ækvator

Lamanyt

Referencer