Individuelle rejser

Ruta del Sol

Ruta del Sol: Ecuadors kystvej – Solruten kombinerer mange af de elementer, som udgør landets kultur – De præcolumbianske kulturers historie og arkæologi i kystområderne med naturreservater og masser af dyreliv, afslappende strande og en helt exceptionel seafoodgastronomi, hvor især den sydamerikanske sushivariant Ceviche – Limemarineret seafood, er en yndet spise.

Den ecuadorianske cevichevariant er for mange at foretrække frem for den peruanske, da ingredienserne koges før limemarineringen, hvilket ikke er tilfældet i den peruanske variant, som dog er den ”ægte” ceviche.

Ruta del Sol starter i Esmeraldas i det nordlige Ecuador og snor sig sydpå gennem store byer, landsbyer, beskyttet land og langs Stillehavets fascinerende kystlinje og fortsætter som Panamericana Highway syd for Guayaquils vidstrakte bananplantager videre ind i Peru, hvorfra den fortsætter helt til Patagonien.

Esmeraldas: Denne vigtige by med ca. 100.000 indbyggere er hovedstaden i Ecuadors nordligste provins af samme navn. Det var i nærheden af Esmeraldas, at de spanske erobrere satte fod i Ecuador for første gang.

Befolkningen i denne del af Ecuador er meget mørke, da der er en stor koncentration af afrikanske slavers efterkommere som Spanierne bragte til Sydamerika. Koncentrationen er særlig høj i dette område, da et slaveskibs besætning blev overmandet og dræbt i 1533, hvorefter slaverne befriede sig selv.

Manta: Ecuadors næstvigtigste havn efter Guayaquil har altid været et vigtigt handelscentrum med en stor fiskerflåde og en travl havn. Manta er en travl og livlig by med en befolkning på ca. 185.000 mennesker. Manta ligger ud til en bugt, som synes fyldt med alle mulige slags både. Den konstante vind gør det behageligt at gå langs havet eller stoppe for en drink på en af de mange små barer langs havnefronten.

Bahía de Caraquez: Denne venlige og afslappede lille by med knap 20.000 indbyggere er beliggende på den sydlige bred af Choneflodens delta og et dejligt sted at tilbringe et par dage. En lang strand fører fra Bahía 15 km syd til det arkæologiske område Chirije, som var en vigtig havn for Bahía kulturen.

Ønsker du at besøge Ruta del Sol, Esmeraldas, Manta og Bahía del Caraquez på din rejse i Ecuador, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse til Ecuador.

Amazonas
Avenue of Volcanos
Baños
Cotopaxi
Cuenca
Galapagos
Guayaquil
Ingapirca
Loja
Machalilla
Mindo
Otavalo
Quillotoa
Quito
Riobamba
Ruta del Sol
Tinalandia
Vilcabamba
Zaruma
Ækvator

Lamanyt

Referencer