Individuelle rejser

Guayaquil

Guayaquil: Ecuadors største og rigeste by med 2.1 mio. indbyggere er samtidig landets vigtigste havneby, hvis industrielle og kommercielle centrum ligger på den vestlige bred af Rio Guayas, ca. 56 km. fra udmundingen i Stillehavet og Guayaquilbugten. Byen grundlages i 1535 af Sebastian Benalcazar og kan næsten ikke være mere forskellig fra Ecuadors hovedstad Quito i højlandet. Guayaquil er varm, tempofyldt og moderne med en livlig og farverig atmosfære på kanten af Stillehavet. Guayaquil er en smuk by med et spændende og historisk kolonialt centrum.

Las Peñas: Den gamle bydel Las Peñas er et lille malerisk levn fra kolonitidens Guayaquil med farverige træhuse og smalle brostensbelagte gade. Indgangen til bydelen er bevogtet af to kanoner som peger mod floden, en påmindelse om de dage, hvor pirater sejlede op ad Rio Guayas for at angribe byen. Bydelen er nu hjemsted for kunstnere og intellektuelle og har et sprudlende selskabsliv. En behagelig gåtur bringer dig op til kapellet og fyrtårnet på Cerro Santa Ana, hvorfra du har en smuk udsigt over byen og havnefronten.

Parque Bolívar: Parque Bolívar (også kaldet Parque Seminário eller Parque de las Iguanas) er mere end 100 år gammel. Metallet som er anvendt til hegnet omkring den livlige lille park er importeret fra Paris. Parken er et meget populært mødested for unge ecuadorianske kærestepar. Den lille park er desuden kendt for sine leguaner der daser rundt om i træerne og på græsset for at suge solen til sig. Guayaquils katedral bygget i klassisk gotisk stil er smukt beliggende foran parkens ene indgang.

Bosque Protector Cerro Blanco & Manglares de Puerto Hondo: Dette naturreservat i Rio Guayas deltaet er unikt beliggende og har et imponerende mikset dyreliv, hvoraf mange arter ellers kun ses i regnskoven mod øst eller på Galapagosøerne langt ude i Stillehavet.

Der er registreret flere end 200 fuglearter i området, såsom Guayaquil Green Macaw, Crane Hawk og Snail Kite. Ud over det fantastiske fugleliv bebor mange pattedyr området. Der er således chance for at se eksempelvis brøleaber, ozelotter, pumaer og jaguarer. Fra Puerto Hondo kan du foretage behagelige kanoture gennem den beskyttede mangroveskov – En fabelagtig måde at observere det omfangsrige fugleliv.

Ønsker du at besøge Guayaquil, Las Peñas, Parque Bolívar og Bosque Protector Cerro Blanco & Manglares de Puerto Hondo på din rejse i Ecuador, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse til Ecuador.

Amazonas
Avenue of Volcanos
Baños
Cotopaxi
Cuenca
Galapagos
Guayaquil
Ingapirca
Loja
Machalilla
Mindo
Otavalo
Quillotoa
Quito
Riobamba
Ruta del Sol
Tinalandia
Vilcabamba
Zaruma
Ækvator

Lamanyt

Referencer