Quito
Quito: Ecuadors hovedstad Quito er med omkring 1,7 mio. indb. landets næststørste by efter Guayaquil. Quito ligger i ca. 2.850 moh. og er dermed en af verdens højest beliggende hovedstæder. Da Quito samtidig ligger tæt på Ækvator har Quito et konstant forårsagtigt klima. Quito er en moderne, men kontrastfyldt by, hvor et pulserende forretningsliv eksisterer side om side med traditionelle andiske dyder.
Quito er smukt beliggende i en dal omgivet af majestætiske bjerge og på en klar dag er flere sneklædte vulkaner synlige, hvor især smukke Cotopaxi er ikonisk for Quitos indbyggere. Udover den smukke beliggenhed er Quito rig på historie og meget af den gamle koloniale bydel er velbevaret. I 1978 erklærede UNESCO Quitos koloniale centrum for særlig bevaringsværdig kulturarv.
Virgen de Quito: Den lille, runde bakketop som dominerer den gamle sydlige bydel El Panecillo er et vigtigt vartegn i Quito. På toppen af bakken står en stor statue af Quitos beskyttende jomfru – Virgen de Quito med en krone af stjerner, vinger og en lænket drage på toppen af verden. Fra toppen er der fantastisk udsigt over hele byen, som fylder dalen ud i hele sin bredde mod både syd og nord samt en fabelagtig udsigt over de omkringliggende vulkaner. Den oplyste jomfru er et smukt syn om aftenen.
La Compania: Opførelsen af denne smukke jesuitiske kirke La Compania begyndte i 1605 og tog 163 år at bygge. Kirken er berømt som den mest udsmykkede kirke i Ecuador og en af de mest imponerende kirker i Latinamerika. Nærmest alt er forgyldt og det anslås, at der er anvendt syv tons guld til at forgylde vægge, lofter og altre. Kuplen over hovedalteret er fantastisk, overdådig smuk. Resterne af Quitos helgen, Mariana de Jesus, som døde i 1645, opbevares i kirken, som selvfølgelig fungerer som Quitos katedral.
Pichinchas: Vest for Quito finder du den aktive Pichinchavulkan, som er et yndet og relativt let tilgængeligt udflugtsmål hvis du ønsker at se Quito lidt fra oven. Pichinchavulkanen har to toppe – Guagua Pichincha på 4.794 moh. og Rucu Pichincha på 4.640 moh. Begge toppe er lette at vandre til og højden er den største udfordring. Den rygende Guagua Pichincha nås enklest fra den lille landsby Lloa, mens Rucu Pichincha er gjort let tilgængelig fra kabelbanen Telefériqo som bringer dig op i 4.100 meters højde.
Ønsker du at besøge Quito, Virgen de Quito, La Compania og Pichinchas på din rejse i Ecuador, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse til Ecuador.
Amazonas
Avenue of Volcanos
Baños
Cotopaxi
Cuenca
Galapagos
Guayaquil
Ingapirca
Loja
Machalilla
Mindo
Otavalo
Quillotoa
Quito
Riobamba
Ruta del Sol
Tinalandia
Vilcabamba
Zaruma
Ækvator