Individuelle rejser

Tinalandia

Tinalandia: Du finder denne fantastiske plet på jorden i 600 meters højde ca. 80 km. vest for Quito ad vejen mod Santo Domingo de Los Colorados og kysten. Tinalandia ligger nedenfor Andesbjergenes vestlige skråning i brydningszonen mellem det fugtige frodige lavland og de tørre, barske Andesbjerge.

Dette specielle økosystem giver en ufattelig artsvariation, især i fuglelivet og Tinalandia er paradis på jord for fugleelskere og andre med interesse for smuk, vild og uberørt natur. Tinalandia har drevet økoturisme før begrebet reelt blev opfundet og gjort trendy.

Historien om Tinalandia starter i 1935, hvor Tina Tarnopol og hendes russiske mand Vladimiro Platonoff Grekoff modtog en gave af den ecuadorianske præsident – 2.000 hektar jord midt i Tsáchilaindianernes land og som præsidenten sagde ”Hvis I kan finde det er det jeres”.

Dengang tog det tre dage på hesteryg fra Quito. Vladimiro døde og Tina giftede sig med en ecuadorianer Don Alfredo Garzón og sammen dyrkede de sukkerrør og kaffe i området. De havde begge en lidenskab for fugle og Tinalandia var født. Tina døde i 1996 og Tinalandia drives i dag af hendes excentriske sønner, som deler hendes passion for stedets muligheder.

På det relativt lille areal er der registreret ca. 350 fuglearter ligesom farverige sommerfugle er rigt repræsenteret. Tinalandia tilbyder også vandreture i de smukke omgivelser, ridning, rafting, golf og blot almindelig afslapning i lækre omgivelser.

Santo Domingo de Los Colorados: Denne store driftige handelsby i det varme fugtige lavland vest for Andesbjergene fungerer mest af alt som et frokoststop på vejen fra Quito til kysten. Området er Tsáchilaindianernes oprindelige jord og som mange andre oprindelige folkeslag kæmper de en ofte svær kamp for at bevare sin kultur. En kamp du kan støtte ved at besøge et af de to samfund Chihuilpe og El Poste tæt på Santo Domingo. Den sidste tid er der opstået en ny bevidsthed om de gamle traditioner. Eksempelvis blev Kasamaceremonien (nytår som falder sammen med kristen påske) genoptaget så sent som i 1998.

Ønsker du at besøge Tinalandia og Santo Domingo de Los Colorados på din rejse i Ecuador, så kontakt Happy Lama Travel med dine præferencer og lad os sammen arrangere en spændende individuel rejse til Ecuador.

Amazonas
Avenue of Volcanos
Baños
Cotopaxi
Cuenca
Galapagos
Guayaquil
Ingapirca
Loja
Machalilla
Mindo
Otavalo
Quillotoa
Quito
Riobamba
Ruta del Sol
Tinalandia
Vilcabamba
Zaruma
Ækvator

Lamanyt

Referencer